Skip Navigation Links.
 


       
Skip Navigation LinksStartside > Produkter > e-Regnskab > Moduler og priser > Standard

Standard: Finans, debitor og kreditor

Finansserien i eRegnskab er hjørnestenen og udgør et solidt fundament for effektivitet og overblik. Fremtidens ledere og virksomhedsejere, fra såvel store som i små virksomheder har brug for minut til minut opdateret information om pengestrømme, omkostninger og indtjening. Det bedre overblik skal bruges til at strømline arbejdsprocesser, således at virksomheden kan gøre sig parat til det elektroniske samfund og det automatiske regnskab. De økonomiske besparelser ved denne proces er meget store og vil være nødvendige at gennemføre for en virksomhed, hvis de vil være en del af det fremtidige samfund. Derfor er nøgle-ordene rapportering og genanvendelse af data.

Genanvendelse af data

Der er mange muligheder i eRegnskab for at genanvende data. Faktisk er det muligt kun at indtaste data en gang mod i dag to gange. Det er muligt at flytte indtastningen af data til andre afdelinger, således at økonomifunktionen får en ren kontrol og overvågningsopgave. En indkøbsordre kan ende som en automatisk bogført kreditorfaktura, uden at der er gået på kompromis med de gode gamle godkendelsesprocedurer. En hævning eller en indbetaling i banken kan blive til en postering i regnskabet. Der kan mellem afdelinger eller kollegaer samarbejdes virtuelt om samme data, f.eks. i form af brug af samme varekartotek. Tilbagevendende posteringer kan bogføres i periodiske kladder, f.eks. periodeafgrænsningsposter, afskrivninger eller bogføring af månedslønninger.

Rapportering

Likviditetsstyring kan ske på såvel bogførte som ikke bogførte poster, f.eks. ikke bogførte indkøbs og salgsordrer. Budgetter kan indarbejdes på alle niveauer i eRegnskab. Giver rapporterne anledning til nærmere undersøgelser, kan der søges på tal, bilag, statistik og procenter og selvfølgelig tekster. Føres der dimensioner, kan der ligeledes søges på afdelinger, regioner, produktlinier eller måske maskintyper, såfremt det ønskes.
Valuta håndteres på alle niveauer i eRegnskab. Det betyder, at det er muligt at sende en faktura i en valuta og modtage betaling i en anden. eRegnskab håndterer også omregning til EURO efter gældende regler. Ønskes regnskabet kørt i flere valutaer skal der blot vælges en hovedvaluta og en sekundær valuta.
Udskrifter kan generes automatisk og lagres i et arkiv, således at der holdes styr på, hvad der er sendt til f.eks. bestyrelsen.
Rapporter kan sendes som e-mail, udskrives på papir, eller vises på skærm. Rapportering kan ske på tværs af selskaber dimensioner, faktiske tal og budgetter og i forskellige valutaer.

Effektivitet og sikkerhed

Det er muligt ved et enkelt tryk at ændre skærmbilleder, således at det, der ikke bruges, skjules. Det giver bedre overblik og gør arbejdet nemmere.
Hver bruger kan altså foretage sine egne tilpasninger.
Der kan indlægges den af virksomheden fastsætte godkendelsesprocedure, nøjagtigt som den gamle metode, hvor bilagene blev godkendt af den rette person med sin underskrift. Her sker det bare elektronisk.
Det hindrer mod utilsigtet anvendelse.
Overalt i eRegnskab er hjælp at hente via en online hjælpefunktion. Her kan der hentes yderligere hjælp, helt ned på feltniveau.

Vi har defineret en standardopsætning for Finans. Finans modulet indeholder blandt andet følgende faciliteter:

  • Finans
  • Angivelse af drift og/eller momsposteringer
  • Regnskabsopgørelser pr. dimension
  • Periodiske kladder
  • Momsberegning
  • Regnskabsperioder
  • Valuta, herunder Euro
  • Kursreguleringer
  • Bankstyring
  • Bankafstemning
  • Bankchecks
  • Afslutningsark
  • Budget
  • Udligninger

I relation til debitor modulet og behandlingen af debitorer i regnskabet, er der flere muligheder for genanvendelse af data. F.eks kan indbetalinger modtaget i banken hentes ind i eRegnskab. Det sparer meget indtastning og mindsker muligheder for fejl. Faktura kan udarbejdes i eRegnskab. Udskrivning og bogføringen kan ske ved blot et tryk. Herved spares der meget tid.
Kontoudtog og rykkerskrivelser kan generes ved brug af dine data fra eRegnskab. Der kan tilskrives renter og rykkergebyr automatisk. Det letter arbejdsgangen men vigtigst af alt, sikrer det dig, at du får dine tilgodehavender til tiden.

Rapportering

Fakturaer kan udskrives med angivelse af betalingsidentifikationslinie og med dit logo, således at du kan undgå at få fortrykt dine fakturaer.
Kontoudtog, rykkerskrivelser m.m. kan alle udskrives på papir og skærm; eller sendes som en e-mail.

Lister over tilgodehavender kan udskrives med adskillige søgekriterier, herunder blandt andet på forskellige niveauer, hvis f.eks. en medarbejder eller en afdeling er ansvarlig for rykning og indkassering af penge fra debitorer. Der kan indlægges godkendelsesprocedurer i forbindelse med udskrivning af fakturaer. Bruges eRegnskab til udskrivning af fakturaer giver det sikkerhed for at alle fakturaer bliver bogført. Den automatiske indlæsning af indbetalinger giver stor sikkerhed for at intet bogføres forkert.
Det er muligt ved et enkelt tryk at ændre skærmbilleder, således at det der ikke bruges fjernes. Det giver bedre overblik og gør arbejdet nemmere. Det er altså muligt at lave individuelle tilpasninger.

Vi har defineret en standardopsætning for debitor. Debitor modulet indeholder blandt andet følgende faciliteter:

  • Debitor
  • Fritekst - faktura
  • Afstemning debitor/finans
  • Opstilling af aldersfordelt saldoliste
  • Kursregulering
  • Udligning af debitorer
  • Kontoudtog
  • Valuta, herunder Euro
  • Rykkerskrivelse
  • Rentetilskrivning
  • Leveringsmåde, leveringsbetingelser og betalingsmåde
  • Indlæsning af bankposteringer / betalingsoverførsler
  • Kasserabat

Bemærk, at udarbejdelse af opsætning for faktura, kontoudtog, rykkere og anden tilpasning af rapporter afregnes efter vores gældende prisliste.

I relation til kreditor modulet og behandlingen af kreditorer i regnskabet, er der flere muligheder for genanvendelse af data. F.eks kan betalinger af kreditorer ske ved udvælgelse af poster i kreditormodulet. Det kræver dog adgang til 'elektroniske betalinger' modulet. Herefter kan poster indlæses i bankens system og sendes.

Herved spares indtastning, idet fakturaer kun skal indtastes en gang og ikke som i dag to gange. Faktisk kan indtastning starte hos indkøb, som genererer en indkøbsordre. Denne bliver efter behørig godkendelse genbrugt som faktura fra leverandøren, for til sidst at blive brugt som betalingsgrundlag. Mere effektivt kan det ikke blive.

Rapportering

Kontoudtog kan udskrives til sammenligning med det fra kreditor fremsendte. Du kan også vælge at sende et kontoudtog som en e-mail.
Lister over gæld kan udskrives med adskillige søgekriterier, herunder blandt andet på forskellige niveauer, hvis f.eks. en medarbejder eller en afdeling er ansvarlig for godkendelsen.

Effektivitet og sikkerhed

Der kan indlægges godkendelsesprocedurer i forbindelse med bogføring af fakturaer. Bruges eRegnskab til styring af indkøb, opnår man sikkerhed for at alle varer lægges på lager, og at alle fakturaerne bliver bogført. Den automatiske udlæsning af udbetalinger giver stor sikkerhed for at betalinger også bogføres korrekt.
Det er muligt ved et enkelt tryk at ændre skærmbilleder, således at det der ikke bruges fjernes. Det giver bedre overblik og gør arbejdet nemmere. Det er altså muligt at lave individuelle tilpasninger.

Vi har defineret en standardopsætning for kreditor. Kreditor modulet indeholder blandt andet følgende faciliteter:

  • Fakturakladde
  • Afstemning kreditor/finans
  • Aldersfordelt saldoliste
  • Kursregulering
  • Kontoudtog
  • Kreditor bankkonti
  • Udligning
  • Opsætning af konteringsprofil
  • Valuta, herunder Euro
  • Betalingsmåde, leveringsmåde og leveringsbetingelser
  • Kreditorbankkontonummer
  • Ankomstregistrering
  • Kasserabat
  • Indgangsbog

Bemærk, at udarbejdelse af tilpasning af rapporter afregnes efter gældende prisliste.

Pris for basismodulerne: 420 DDK pr. måned pr. bruger.

 
Copyright © 2000-2008 HallerupNet ApS · Overgaden Oven Vandet 48 E · 1415 København K · Telefon: 70 20 43 80 · Telefax: 32 96 29 05 · E-mail: info@hallerup.net